Marianne Vendel Thyrring (født 18. december 1959) er en dansk politolog og direktør for Danmarks Meteorologiske Institut.
Hun er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet 1984 og har tidligere været ansat i Skatteministeriet, EU-repræsentationen og EU-kommissionen. Fra 1999 var hun ansat i Miljøministeriets departement; først som økonomichef og fra november 2003 som afdelingschef. 18. december 2007 blev hun departementschef i Miljøministeriet, og 18. december 2012 blev hun projektmedarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor hun havde til opgave frem til juni 2013 at undersøge det lokale demokratis tilstand.[1]. Herefter blev hun direktør i DMI, hvor hun afløste Lars Prahm.
I 2010 blev hun optaget i Kraks Blå Bog, og 14. januar 2012 blev hun Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen.
Kilder
Referencer