Fra 1998 til 2000 var Aasen informationschef i Europabevægelsen. Hun var leder for Europabevægelsen i Asker fra 2003 til 2004. I Jens Stoltenbergs første regering, fra 30. marts 2000 til 19. oktober 2001, var Aasen politisk rådgiver i Kommunal- og regionaldepartementet. Hun var politisk rådgiver for Arbeiderpartiets stortingsgruppe fra 2001 til 2005. I 2005 blev hun valgt ind i Stortinget fra Akershus, og blev senere genvalgt i 2009 og 2013.
Hun er bosat i Asker og har tidligere været gift med skakspilleren Simen Agdestein.