Sammen med Blokhus Strand er den blandt de mest besøgte badestrande i Nordjylland. En popularitet der for begge strande bl.a. skyldes fin hvid sandkvalitet, høj badevandskvalitet, kun få gopler i vandet, høje klitter, der giver læ, nem adgang i bil og beliggenhed tæt ved populære feriebyer.
Løkken Mole
Løkken Mole ligger ved adgangsvejen til Løkken by, den giver mulighed for at kystfiskerne kan få deres både ud i havet og op på stranden. Nær molen er et stykke af stranden spærret for biltrafik. På Løkken Strand kan man de fleste dage året rundt købe frisk fisk.[4] Badning fra molen er forbudt pga. stærk understrøm langs molen og lav vanddybde. Badning og udspring fra molen har gennem årerne kostet flere ungersvende livet[5].