Quadriceps femoris (Latin for "firehovedet muskel på femur"), også kaldet quadriceps, quadriceps extensor eller quads, er en stor muskelgruppe der indeholder de fire muskler på forsiden af låret. Det er den store ekstensormuskel på knæet, hvor den danner en stor kødfyldt masse der dækker forsiden og siderne på lårbenet.
Struktur
Den er underopdelt i fire separate portioner eller 'hoveder', der har fået hvert sit navn:
Rectus femoris er på midten af låret, og dækker det meste af de tre andre muskler. Det fæster på ilium. Navnet stammer fra dens lige bane.
Vastus intermedius ligger mellem vastus lateralis og vastus medialis på den frontale side af femur (på forsiden af låret), men dybere end rectus femoris. Den kan typisk ikke ses med mindre man dissekerer rectus femoris.
Alle fire quadriceps er kraftfulde ekstensorer for knæledet. De er livsnødvendige i forhold til at gå, løbe, hoppe og at gå ned i hug. Fordi rectus femoris hæfter på ilium, er det også en fleksor for hoften. Denne bevægelse er også vigtigt i gang og løb, da den svinger benet fremad i et skridt. Quadriceps, specifikt vastus medialis, spiller en vigtig rolle i at stabilisere patella og knæledet i gangcyklus.[1]
Samfund og kultur
Træning
I styrketræning bliver quadriceps trænet ved forskellige benøvelser. Effektive øvelser inkluderer squat[2] og benpress. En isoleret øvelser, der kun rammer quadriceps er benekstension.[3]