Lyngdrup er et autoriseret stednavn for et landbrugsområde i Horsens Sogn, beliggende 3 km nord for Langholt i Aalborg Kommune. Området ligger ved Frederikshavnmotorvejen, hvis frakørsel 17 hedder Lyngdrup. Gerå løber gennem området.
Historie
Omkring år 1900 lå der et teglværk ved Vestergård.[1]
Jernbanen
Ved Faurholtvej, 100 m nordvest for Sæbyvej, lå Lyngdrup trinbræt på Vodskov-Østervrå Jernbane (1924-50). Trinbrættet havde læskur og en siderampe til læsning af kreaturer. Senere blev der anlagt et 74 m langt læssespor med sporskifte i begge ender.[2]
Erhvervsliv
Umiddelbart syd for Lyngdrup ligger en af Danmarks fire kartoffelmelsfabrikker, AKV Langholt, der beskæftiger ca. 40 medarbejdere i årsgennemsnit. [3] Ved Lyngdrup er der i 2009 opført en vindmøllepark med 7 vindmøller på hver 2,3 MW. Vindmøllerne er leveret af Siemens Wind Power og rejser sig i 127 meters højde.[4]
Noter
Eksterne kilder/henvisninger
| Denne artikel om lokaliteten Lyngdrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
|
57°8′5″N 10°6′0″Ø / 57.13472°N 10.10000°Ø / 57.13472; 10.10000