Navnet Luftstreitkräfte blev oprindelig anvendt som betegnelse for luftvåbnet i Det tyske kejserrige i perioden fra 1910 til opløsningen i 1919 efter 1. verdenskrig.
Luftstreitkräfte blev officielt grundlagt i forbindelse med grundlæggelse af DDR's Folkehær, Nationale Volksarmee, den 1. marts1956, hvori Luftstreitkräfte var et af værnene. Ved Tysklands genforening blev Luftstreitkräfte en del af det vesttyske Luftwaffe den 2. oktober 1990.
Organisation
Generalsekretær for SED og formand for DDR's statsråd, Erich Honecker inspicerer tropper fra LSK/LV i 1985.
I slutningen af november 1953 skete en reorganisering af luftstyrkerne, da disse blev flyttet fra det østtyske indenrigsministerium til at henhøre under Viceministeren og Chefen for Volkspolizei ('Folkepolitiet'). Luftregimenterne blev organiseret som Aero Club 1 (Cottbus), 2 (Drewitz) 3 (Bautzen), der igen var opdelt i to sektioner. I 1954 modtog luftstyrkerne yderligere fly (Z-126 og M-1D) fra Tjekkoslovakiet.[1]
Den 1. marts 1956 blev luftvåbnet officielt grundlagt som en del af DDR's Folkehær, da DDR indtrådte i Warszawapagten. Oprindeligt var luftvåbnet (LSK) med hovedkvarter i Cottbus adskilt fra Luftverteidigung (Luftforsvaret), der havde hovedkvarter i Strausberg. Det var oprindeligt intentionen at etablere tre divisioner med jagerfly, en division for angrebsfly og en anti-luftskyts division. Der blev dog kun etableret den 1. og 3. Luftbårne division samt 1. Flak-Division.[2] Den 1. juni 1957 blev de to divisioner (LSK og LV) slået sammen. Den nye organisation fik navnet Kommando LSK/LV.
Et større anrtal enheder var underlagt "Kommando Luftstreitkraefte/Luftverteidigung" (Kdo LSK/LV) med hovedkvarter i Strausberg.
LSK/LV var organisatorisk opdelt i
1st Luftverteidigungsdivision (1st LVD) med hovedkvarter i Cottbus, der var ansvarlig for luftforsvaret af det sydlige DDR.
3rd Luftverteidigungsdivision (3rd LVD) med hovedkvarter i Trollenhagen, der var ansvarlig for luftforsvaret af det nordlige DDR.
FO FMTFK, der var enheden, der var ansvarlig for DDR's angrebsfly, jagerbombere, transportfly, transporthelikoptere og rekognosceringsfly.
DDR's luftvåben havde en særlig stilling inden for Warszawapagten, da LSK var nøje kontrolleret af af sovjetiske styrker, der var udstationeret i DDR. DDR modtog derfor de mest avancerede af Sovjetunionens fly i modsætning til de øvrige warszawapagtlande, der oftest modtog nedgraderede eksportmodeller.
Efter den tyske genforening i 1990 overtog Luftwaffe kontrollen med Luftstreitkräfte og dele af personellet blev overtaget. De fleste af DDR's fly var forældede i forhold til NATOs tekniske krav og blev derfor solgt til andre lande eller skrottet. Luftwaffe benyttede en række af transportflyene og helikopterne samt jagerflyet MiG-29 grundet dette flys fremragende egenskaber,
MiG-21U udstillet på Montélimar Ancône Museum i Frankrig.
Noter
^"Administration of the Aero Club (Federal Archive)
^Heinrich Engelhardt:NVA Luftstreitkräfte/Luftverteidigung In: Klaus Naumann:NVA: expectations and reality,according to selected documents mediator, Berlin / Bonn /... Herford, 1993, ISBN3-8132-0430-8.
^ Bernd Lemke, Dieter Krüger, Heinz Rebhan, Wolfgang Schmidt: Die Luftwaffe 1950 bis 1970. Konzeption, Aufbau, Integration. Oldenbourg Wissenschaftsverlag, Munich 2006, ISBN3-486-57973-8, p. 833.)
.svg)
