Ludvig-Filip var som helt ung tilhænger af den franske revolution og gjorde tjeneste i den franske hær, men da Ludvig 16. blev henrettet i 1793 gik han over til østrigerne. Han var i eksil blandt andet fire år i USA, men i 1814 vendte han tilbage til Frankrig. Her blev han efterhånden vellidt af borgerskabet, der så ham som en mulig tronkandidat i stedet for de upopulære Bourboner.
Under Juli-revolutionen 1830 blev han udnævnt til konge efter den afsatte Karl 10. I begyndelsen var han yderst populær – blev kaldt borgerkongen – og gennemførte en vis liberalisering, men efterhånden blev hans politik mere og mere konservativ med støtte fra ministrene Thiers og Guizot, og både borgerskab og den voksende arbejderbevægelse vendte sig imod ham. Under Februarrevolutionen1848 blev han tvunget til at abdicere og flygtede til England, mens Frankrig atter blev republik.
Han var Frankrigs sidste konge. Hans slægt, Orléanserne, kræver stadig Frankrigs trone.
_by_Winterhalter.jpg)
.svg)
.svg){kind=small}