Louis-Nicolas Vauquelin |
---|
|
|
Født | 16. maj 1763 Saint-André-d'Hébertot, Frankrig |
---|
Død | 14. november 1829 (66 år) Saint-André-d'Hébertot, Frankrig |
---|
Gravsted | Calvados |
---|
Bopæl | Frankrig |
---|
|
Uddannelsessted | Paris Universitet |
---|
Elev af | Antoine-François Fourcroy |
---|
Medlem af | Royal Society (fra 1823), chambre de commerce et d'industrie de Paris, Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen med flere |
---|
Beskæftigelse | Farmaceut, professor, botaniker, kemiker, politiker |
---|
Fagområde | Kemi, farmaci, politik |
---|
Arbejdsgiver | École nationale supérieure des mines de Paris, Collège de France (1801-1804), École Polytechnique, faculté de médecine de Paris (1809-1821), jardin des plantes de Paris |
---|
Arbejdssted | Paris |
---|
Elever | Jean Baptiste Alphonse Chevallier, Friedrich Stromeyer |
---|
|
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen, ordre de Saint-Michel, Foreign Member of the Royal Society (1823) |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.
Vauquelin kom efter at have været i apotekerlære i Rouen til Paris i 1780, hvor han blev assistent hos Fourcroy og udførte størstedelen af de eksperimentelle undersøgelser til dennes afhandlinger. Allerede i 1791 blev Vauquelin medlem af akademiet i Paris. I 1793 tog han til Melun for at blive forstander for militærapoteket, men allerede året efter vendte han tilbage til Paris, hvor han samtidig med at være professor i kemi ved École des Mines underviste ved den polytekniske skole og var statslig tilsynsførende for møntudstedningen. Ved oprettelsen af Nationalinstituttet i 1795 blev han medlem af dette. Da Æreslegionen blev stiftet 1802, udnævnte Napoleon ham straks til medlem heraf. Han blev også eksternt medlem af Kungliga Vetenskapsakademien i 1816.
Senere blev han professor i kemi ved Collège de France og direktør for den farmaceutiske skole, derefter professor i kemi ved Jardin des Plantes og endelig efter Fourcroys død professor i kemi ved det medicinske fakultet i Paris (1811—22). Vauquelins arbejde spænder over hele kemiens område. Hans væsentligste indsats er dog opdagelsen af grundstofferne krom og beryllium. Han fik også fremstillet ammoniak i væskeform ved normalt atmosfærisk tryk. Sammen med Fourcroy opdagede Vauquelin benzoesyren i dyreurin. Sammen med sin assistent Pierre Jean Robiquet opdagede han under arbejdet med asparges den først kendte aminosyre, som de kaldte aspargin. Han opdagede også pektin og æblesyre i æbler.
Eksterne henvisninger