Lloyds Banking Group plc er en britisk bank- og finanskoncern med hovedkvarter i Edinburgh og London. De har 30 mio. kunder og 65.000 ansatte.[1] Forretningen drives igennem flere datterselskaber her i blandt Lloyds Bank, Halifax, Bank of Scotland og Scottish Widows.[2]
Lloyds Banking Group er børsnoteret på London Stock Exchange og New York Stock Exchange, desuden er de en del af aktieindekset FTSE 100.[3]
Lloyds Banks historie går tilbage til etableringen af Taylors and Lloyds i 1765 i Birmingham.[4]
Referencer