Linnæa (Linnaea borealis) eller nordisk linnæa er en krybende dværgbusk, der i Danmark vokser i nåletræsplantager. Blomsterne dufter fint – især i skumringen. Det er en udbredt opfattelse, at Linné opkaldte planten efter sig selv. I virkeligheden var det den nederlandske botaniker Jan Frederik Gronovius, der gav den navnet til Linnés ære.
Beskrivelse
Linnæa er en dværgbusk med en krybende vækst. Skuddene kan blive meterlange, sådan at én plante dækker et stort område som et tæppe. Knopperne sidder modsat og er skjult i bladhjørnerne. Bladene er kortstilkede og runde til ovale med groft, rundtakket rand. Oversiden er rynket, men blank og mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn.
Blomstringen sker i juli, og blomsterne sidder på særlige, blomsterbærende skud fra bladhjørnerne. Skuddet spaltes ved toppen, sådan at det bærer to endestillede blomster. De er tragtformede og hængende med hvidrosa yderside og gul- eller rødspættet inderside. Frugterne er nødder, der er indesluttet i klæbrige højblade.
Rodnettet er spinkelt og består af trævlerødder, som dannes alle steder, hvor grenene har jordkontakt.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,20 m (10 x 20 cm/år). Bemærk, at disse tal kun gælder den unge, etårige plante. Ved hjælp af udløberne bliver den med tiden adskilligt bredere.
Voksested
Arten er nøje knyttet til nåleskove med mosbund (se Taiga). Til gengæld er den cirkumpolar, når man ser på den geografiske udbredelse. I Danmark fandtes den ikke, før nåletræsplantagerne blev gamle nok. Nu findes den sjældent i plantager i både Jylland, på Sjælland og Bornholm.
I litauiske skove med skovfyr som dominerende eller meddominerende art findes Linnæa sammen med bl.a.: alm. engelsød, guldblomme, cypresulvefod, enblomstret vintergrøn, flad ulvefod, grenet edderkopurt, hjertebladet fliglæbe og rød skovlilje.[1].
 | Søsterprojekter med yderligere information:
|
Note
- ^ www.pro-natura.net: Leif Andersson, Rimvydas Kriukelis: Pilot Woodland Key Habitat Inventory in Lithuania (engelsk)
Kilder
Eksterne henvisninger
