Tunnelen betød en betydelig afkortning af Drammenbanen på strækningen mellem Asker og Drammen, der desuden fik dobbeltspor ved samme lejlighed. Rejsetiden mellem Drammen og Oslo blev sat ned fra 50 til 31 minutter.[2] Den gamle enkeltsporede bane gik i en stor kurve via Spikkestad i Røyen kommune og Lierbyen i Lier kommune. Banen mellem Asker og Spikkestad, Spikkestadlinjen, blev bibeholdt til lokaltrafik efter åbningen af Lieråsen tunnel, mens banen mellem Spikkestad og Drammen blev nedlagt. Traceen benyttes nu som cykelsti fra Brakerøya, Lierbyen via Reistad til Gullaugkleiva, og der er planer om at forlængde den videre til Spikkestad ad den gamle trace.