Laurids de Thurah var tredje søn af biskop Laurids Thura og blev født 4. marts1706 i Aarhus. Ved et tilfælde kom han i forbindelse med kongen, som kaldte ham til København som landkadet 1719. I 1725 blev han ansat som underkonduktør i det holstenske fortifikationskorps og rejste til Rendsborg, hvor han med særlig iver studerede den civile bygningskunst.
Han brændte af længsel efter at komme til udlandet, og for at få rejsepenge af kongen udførte han nøjagtige tegninger af Rendsborg fæstning, kirker og huse og senere en model til en hængebro; kongen kunne lide hans arbejde, og efter at have overdraget Thurah og hans ven løjtnantHolger Rosenkrantz forskellige opmålings- og tegnearbejder, som de udførte til hans tilfredshed, bevilgede han Thurah 400 Rdl. foruden hans løn. I 1729 rejste vennerne til udlandet, hvor de besøgte en del tyske byer som Kassel, og hvor de overalt gjorde grundige studier og opmålinger. Efter sin hjemkomst blev Thurah 1732 overkonduktør og 1733 hofbygmester samt forfremmedes samme år til ingeniørkaptajn; 1736 blev han oberstløjtnant, 1740 adlet under navnet de Thurah,1744oberst, 1753 efter sin afsked generalmajor og i 1754 generalbygmester.
Thurah stod på højden af sin tids arkitektoniske og tekniske viden. Han var selvlært arkitekt som lærte hvad han kunne på sine rejser i udlandet. Stilen var senbarok, som var populær på hans tid, men som efterhånden blev trængt af rokokoen som hans samtidige aktitektkollega og -rival, Nicolai Eigtved, var eksponent for.
Arbejder i Danmark
Han har spillet en betydelig rolle i dansk bygningskunst og udfoldede en meget omfattende virksomhed, blandt andet:
Sidefløje og pavilloner på Ledreborg, anlæg af forgården efter omfattende, ikke fuldt gennemført projekt, samt udsmykning af parken og udstikning af alleen (1746 – begyndelsen af 1750'erne, fredet)[7]
Som generalbygmester har han sikkert haft andel i adskillige omdannelser ved vore slotte og andre offentlige bygninger, men mærkelig nok savnede han sans for bevarelsen af vore gamle mindesmærker. Til gengæld har han gennem sine skrifter ydet uvurderlige bidrag til vores viden om samtidens bygningskunst.
Af Den Danske Vitruvius I-II (1746-1749) indeholder 1. Bind på 122 tavler opmålinger og tegninger af de fornemste bygninger i København af enhver art lige ned til et par borgerhuse på Kongens Nytorv, 2. bind på 161 tavler alle kongelige slotte og andre bemærkelsesværdige bygninger i det øvrige Danmark. Tavlerne til et 3. bind findes på Det Kongelige Bibliotek. Det blev ikke udgivet i samtiden men først i 1966-67 af Thanning & Appel.
Hafnia Hodierna, et kvartbind med 110 kobbere (1748), er en udførlig beskrivelse af alle de mærkelige ting, som København indbefatter, enten de hører til bygningskunsten eller til andre videnskaber og indretninger. Til begge disse værker findes dansk, tysk og fransk tekst.
Peter Brogaard, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Landbrugets huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN87-00-94884-5
Sys Hartmann og Villads Villadsen: "Byens huse. Byens plan." (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN87-00-94862-4
Hugo Johannsen og Claus M. Smidt: "Kirkens huse" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN87-00-94934-5
Lisbet Balslev Jørgensen, Hakon Lund og Hans Edvard Nørregård-Nielsen: "Magtens bolig" (i: Hakon Lund (red.): Danmarks Arkitektur), 2. udgave, København 1985, ISBN87-00-94894-2
