Lars von Engeström
Personlig information
Født	24. december 1751 Lunds domkyrkoförsamling, Sverige, Stockholm, Sverige
Død	19. august 1826 (74 år) Jankowice, Polen
Far	Johannes Engeström
Søskende	Adolph von Engeström, Gustaf von Engeström, Jacob von Engeström, Johan von Engeström, Jonas von Engeström
Ægtefælle	Grevinde Rozalia Drya-Chlapowska (fra 1790)
Barn	Stanislaus von Engeström
Familie	Mathias Benzelstierna (onkel)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Lunds Universitet
Medlem af	Svenska Bibelsällskapet (fra 1813), Kungliga Musikaliska Akademien (fra 1813), Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien (fra 1793), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1810), Académie de Marseille (fra 1816) med flere
Beskæftigelse	Diplomat, politiker
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Storkors af Æreslegionen (1810), Serafimerordenen (1809), Karl XIIIs orden (1811), kommandør af Nordstjerneordenen (1805), Ridder af Nordstjerneordenen (1790) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Lars von Engeström (født 24. december 1751, død 19. august 1826) var en svensk diplomat og statsmand, søn af biskop Johan Engeström, bror til Jacob og Johan von Engeström.

Efter 1770-82 at have gjort tjeneste i de centrale embedskontorer i Stockholm blev von Engeström chargé d'affaires i Wien og sendtes derefter 1787 til Polen, i begyndelsen uden noget specielt hverv. Senere blev han gesandt i Warszawa. Von Engeström modvirkede her ivrigt Rusland, han bidrog til oprettelsen af forbundet mellem Preussen og Polen, og fik Gustaf III af Sverige til at opgive sine planer om Polens krone.

1792-93 var von Engeström hjemme i Sverige som hofkansler, derefter var han indtil 1795 gesandt i London, 1798-1803 i Berlin. Efter 1803 fik han ikke nye poster af Gustaf IV Adolf, da han som følge af sine franske sympatier ikke havde dennes fulde Tillid.

Efter statsomvæltningen i 1809 fik han, efter en kort tid på posten som kancelipræsident, den nyoprettede post som "Statsminister for Udenrigsforhold" og betragtedes i tiden derefter som Sveriges egentlige førsteminister. Hans indflydelse var imidlertid ikke dominerende.

Da Jean Baptiste-Bernadotte (senere Kong Karl 14. Johan) var blevet valgt til kronprins, og de facto hdve overtaget ledelsen af Sveriges udenrigspolitik, føjede von Engeström. sig efter den ny magthaver, skønt han vist ikke altid sympatiserede med denne. På indenrigspolitiken havde han mere indflydelse.

Von Engeström vandt ikke ry som en stor statsmandsbegavelse eller reformator, men han var vidende, virksom og praktisk dygtig. Ikke ringe betydning havde han som kansler for Lunds Universitet (1810-24). Han fremviste i den forbindelse stor interesse for videnskab og forskning, og en varm kærlighed til universitetet. Hans ledelse af universitetet havde næsten patriarkalsk Karakter; den bidrog til at hæve universitetet op til en storhedstid, betegnet bl.a. af Navne som Esaias Tegnér og Carl Adolph Agardh.

I 1824, i en alder af 72, trak von Engeström sig tilbage til godset Jankowicz i preussisk Polen, som han havde tilegnet sig i 1790 ved sit ægteskab med grevinde Rozalia Drya-Chlapowska. Her døde han i 1826. Hans store håndskriftsamling indlemmedes 1864 i Kungliga biblioteket i Stockholm. En række af hans efterladte skrifter er udgivet af Elof Tegnér, med titlen "Minnen och anteckningar af Lars v. E.".