Denne artikel ligner et CV. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Den bør forbedres, så det bliver en encyklopædisk artikel (med neutral synsvinkel, afsnitsinddeling, løbende tekst, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual.(juni 2022) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
Brask startede sit første firma som 13-årig idet han ansatte op til 4 personer til at bringe morgenbrød ud fra en lokal bager. Som 18-årig studerende på gymnasiet, startede Lars-Christian sammen med sin bror en koncertarrangørforening, de kaldte RytmeHansen, de ville skaffe musikoptrædener til Roskilde. På grund af deres tidlige succes i musikbranchen, fik Brask et tilbud hos Rock On[2], som på det tidspunkt var Danmark næststørste bookingbureau, hvor han fungerede som Manager i 2 år for blandt andre Dieters lieder, Poul Krebs og organiserede Gnags Blå Hund-tour i 1984. Han blev elev i Jyske Bank i Roskilde i 1984, senere aktiechef i et børsmæglerselskab i København inden han i 1990 blev aktiehandler i Merrill Lynch i London.
Efter seks år forlod Brask Merrill Lynch og investerede den formue, han havde tjent, i investeringsbanken Robertson Stephens & Co og blev en af 50 partnere. I 1997 blev Robertson Stephens købt af Bank of America for 540 millioner dollar til deling mellem partnere. Brask blev i Robertson Stephens som allerede i 1998 blev videresolgt til BankBoston for 800 millioner dollar. I 1999 fusionerede BankBoston med Fleet Financial. Disse transaktioner gjorde Brask rig.[3]
Han stiftede investeringsbanken Brask & Co. i 1999,[4] og solgte den i 2002.[3] Brask ejede også tre italienske restauranter i London. Han vendte tilbage til Danmark i 2005 og blev direktør i den danske afdeling af Carnegie Investment Bank,[3] men blev fyret fra banken i 2009.[4] Derefter blev han Adm. Dir. for svejtsiske EFG Bank og stifter af afdelingen i Danmark før han helligede sig en karriere som bestyrelsesmedlem. Brask var bl.a. stiftende bestyrelsesformand for genrejste Pihl & Søn samt for Nellemann.
Sportsleder
Brask startede i 1998 racerholdet Team Brask som har vundet over 200 løb og deltaget i alt fra gocart til Formel 1.[5][6] Holdet gjorde ham kendt i Danmark.[3][4] I 2015 blev Brask bestyrelsesformand i fodboldklubben FC Roskilde.[5] I 2021 tiltrådte Brask som bestyrelsesformand i KFUM PRO.[7]
TV
Brask har deltaget i tv-programmerne "De røde på udebane", "De Dyre Drenge" og "Den Hemmelige Millionær".[8][5][3][9]
Brask har ydermere deltaget i "Hvem vil være millionær?" i 2008. Her vandt Brask og Godtfred Hinrup 500.000 kr som gik til Godtfreds projekt om et dagstilbud til utilpassede unge.[10]
Ved folketingsvalget 2022 blev Brask valgt med 3442 personlige stemmer til Folketinget i Sjællands Storkreds for Liberal Alliance og blev partiets indenrigs- og erhvervsordfører.[18]