Landstingsvalget den 23. marts1943 var det 29. valg til Landstinget, den ene del af Danmarks daværende parlament Rigsdagen. Valget blev afholdt i 2., 3. og 5. landstingskreds, dvs. Sjælland med Lolland-Falster, Bornholm og det sydlige Jylland, hvor vælgerne valgte de valgmænd, der foretog det egentlige valg af 28 landstingsmedlemmer 6. april.[1] 7. landstingskreds, Færøerne, havde hidtil afholdt valgt sammen med de tre nævnte kredse, men det færøske valg blev udskudt fire år indtil valget i 1947.[1]
Valget fandt sted samtidig med Folketingsvalget som det første under den tyske besættelse af Danmark. Mange frygtede hvordan tyskerne ville reagere på valget, men det kom til at foregå i fred og ro.[2]
Ved valget gik Det Konservative Folkeparti et mandat frem, mens Socialdemokraterne tilsvarende gik et mandat tilbage. Stemmeprocenten på 88,8 % var usædvanlig høj, og sammen med Folketingsvalget blev det set som en demonstration mod besættelsesmagten.[3] Efter valget gav ledende tyske aviser udtryk for skuffelse og indignation over den manglende politiske udvikling blandt de danske vælgere.[2]
Hvem Hvad Hvor 1944, s. 216-217. Politikens Forlag, 1943.
Noter
^ abThorborg, Johs. (red.) (1943). Rigsdagsaarbog 1942-43. J. H. Schultz Forlag, s. 47-51
^ abNordengaard, J. P. (1949). Valgene til Rigsdagen gennem 100 Aar. Roskilde Dagbladstrykkeri, kapitel III, s. 7-8.
^Wendt, Frantz W. (1951): "Rigsdagen 1915–40", i Bomholt, J., Fabricius, K., Hjelholt, H., Mackeprang, M. & Møller, A. (red.): Den Danske Rigsdag 1849–1949 bind II — Rigsdagens historie 1866–1949. J. H. Schultz Forlag, s. 642-43.