PROFILPELAJAR.COM

Landdagen (Landtag)
Landdagen (Landtag)
Type
Type	Etkammersystem
Ledelse
Formand	Kristina Herbst, CDU ; siden 18. Maj 2022
Struktur
Pladser	73
Politiske grupper	5; Regeringen ; CDU (34) ; De Grønne (14) ; Oppositionen ; Socialdemokraterne (12) ; FDP (5) ; SSW (4)
Valg
Sidste valg	8. Maj 2022
Mødested
	Landdagen, Kiel
Hjemmeside
	http://www.landtag.ltsh.de
	v; d; r;

Landdagen i Kiel er Slesvig-Holstens delstatsparlament.

Bygningen

Landdagsbygningen, der blev bygget 1888 som tysk marineakademi, ligger direkte ved Kielerfjorden. Ud over at være marineakademi tjente bygningen fra 1919 til 1945 også som admiralsæde. Siden 1950 er bygningen forsamlingssted for Slesvig-Holstens delstatsparlament.

Under anden verdenskrig blev især den øverste etage voldsomt skadet af bombardementer, men efter krigen sat i stand igen. Den tre-etagers høje bygning blev senere flere gange renoveret, senest gennemgik det i 2003 en gennemgribende ombygning, hvor også den nye plenarsal med store glaselementer mod vandsiden blev tilbygget. Plenarsalen domineres af medlemspladserne og præsidiumssæder, der sammen danner en cirkelformet kreds. Tilhørerlogen befinder på et lidt forhøjet niveau overfor talerstolen. Bag talerstolen ses en stiliseret kort af Slesvig-Holsten.

Bygningen huser ved siden af plenarsalen også gruppe- og regeringskontorer, mødelokaler, et biblioteket og en kantine. Der findes også en paternosterelevator.

Parlamentet

Landdagen består normalt af 69 medlemmer valgt for maksimalt fem år. Valgmåden er et modificeret forholdstalsvalg med to stemmer. Med den første stemme vælges en kandidat i valgkredsen, med den anden stemme vælges partilisten. Afgørende for mandatfordelingen i landdagen er den anden stemme. Opnår et parti flere mandater ved det direkte valg med førstestemmerne, end det har krav på ud fra andenstemmerne, så opstår tillægs- og udligningsmandater. På grund af disse tillægs- og udligningsmandater var parlamentet i valgperioden 2009-1012 udvidet til 95 mandater. Spærregrænsen ved landdagsvalget er på 5 %. Som følge af København-Bonn-erklæringerne er den politiske repræsentation af de danske sydslesvigere fritaget for spærregrænsen.

Landdagens arbejde ledes af et præsidium, der foruden en formand, der vælges ved hver landdagssamlings begyndelse, består af op til to næstformænd fra de største partier i landdagen. I årene 2009 til 2012 havde Torsten Geerdts (CDU) posten som landdagspræsident. Landdagens første møde i en valgperiode bliver ledt af parlamentets aldersformand.

En stor del af parlamentets arbejde foregår i parlamentsudvalg, som landdagen opretter og udpeger landdagsmedlemmer til at deltage i. Landdagen i Kiel har nedsat 8 stående udvalg inden for bestemte fagområder. Landdagens hovedopgaver er indenrigspolitik, uddannelse og kultur. Medlemmerne af landdagen vælger ministerpræsidenten (for tiden Daniel Günther, se også Slesvig-Holstens delstatsregeringer).

Valget 2022

Uddybende artikel: Landdagsvalget i Slesvig-Holsten 2022

Valget til landdagen fandt sted den 8. maj 2022.

Partier	Procent	+/-	Mandater
CDU	43,4	+11,4	34
SPD	16,0	-11,3	12
De Grønne	18,3	+5,4	14
FDP	6,4	-5,1	5
SSW	5,7	+2,4	4
AfD	4,4	-1,5	-
Die Linke	1,7	-2.7	-

Mandatfordeling (2017-2022)

Valget til landdagen fandt sted den 7. maj 2017. På grund af tillægs- og udligningsmandater består landdagen af i alt 73 medlemmer.

Parti	Procent	Mandater
CDU	32,0 %	25
SPD	27,3 %	21
De Grønne	12,9 %	10
FDP	11,5 %	9
AfD	5,9 %	5
SSW	3,3 %	3

Mandatfordeling (2012-2017)

Valget til landdagen fandt sted den 6. maj 2012. Den nye slesvig-holstenske landdag trådte sammen den 5. juni 2012. Ifølge den nye valglov havde landdagen nu kun 69 mandater ^[1].

Parti	Procent	Mandater
CDU	30,8 %	22
SPD	30,4 %	22
De Grønne	13,2 %	10
FDP	8,2 %	6
Piraten	8,2 %	6
SSW	4,6 %	3

Mandatfordeling (2009-2012)

Efter valget 2009 bestod landdagen på grund af flere tillægs- og udligningsmandater af i alt 95 medlemmer.

I august 2010 afgjorde forfatningsdomstolen i Slesvig by, at der skal udskrives nyvalg i Slesvig-Holsten senest i efteråret 2012. Retten bekræftede at den daværende valglov med muligheden af flere tillægsmandater var grundlovsstridig, fordi den favoriserede de store partier. Valgloven blev ændret og i maj 2012 blev der afholdt nyvalg.