Hans fortid som medlem af Hitlersnationalsocialistiske parti blev især kritiseret skarpt på venstrefløjen, og i 1968 blev han af samme grund overfaldet af den venstreorienterede journalist og politiker Beate Klarsfeld, der gav ham en lussing ved et møde i CDU.[1]
På trods af de åbenlyst store forskelle mellem socialdemokraterne og de konservative blev hans embedsperiode forholdsvis succesfuld, og han præsterede at opnå nogle af de højeste popularitetstal for tyske forbundskanslere overhovedet.[kilde mangler]