Kongeriget Westfalen (tysk: Königreich Westphalen, fransk: Royaume de Westphalie) var et kongedømme i det nordvestlige Tyskland, som eksisterede indenfor Rhinforbundet fra 1807 til 1813.
Staten var opkaldt efter Westfalen, men det var kun et lille hjørne af landet, der lå i Westfalen. Det meste af landet lå længere mod øst. Geografisk omfattede kongeriget den sydlige del af regionen Ostfalen samt de tilstødende områder.