Kolding fjord er en tunneldal skabt af flere randmoræners påvirkning af området, hvoraf den første randmoræne blev dannet under den gammelbaltiske istid for ca. 22-25.000 år siden. Et par tusinde år senere trænger Nordøstisen frem fra øst og påvirker området.[1] For ca. 14-15.000 år siden kommer den ungbaltiske is til området fra syd og sydøst og former området til storbakket, kuperet terræn. Området ligger på grænsen af det uregelmæssige morænelandskab, som blev skabt under den sidste istid, Weichsel, af randmoræner.
De tydelige tunneldale er dannet af smeltevandet. Hovedstilstandslinjen, der var aflejret af Nordøstisen, er den ældste i området. Jordbunden består hovedsagelig af moræneler fra den sidste istid, Weichsel.[1]
Efter istiden, ca. 9.000 f.Kr og de næste ca. 7.000 år frem, stiger temperaturen, og området præges af globale klimatiske ændringer og mere lokale geologiske forhold i Holocænperioden.
Fjorden har været besejlet siden 1300-tallet af handelsskibe og bliver det den dag i dag. Et sikkert vidnesbyrd på dette er vraget af et skibsvrag, ,der blev fundet i 1943. Det var en kogge dateret til ca. år 1200. I 1920'erne opstod flere private sejlruter med fjordbåde som udflugtsmulighed. De startede i havnen og lægger til bl.a ved forlystelsesstederne Grúns Restaurant.[2] , Christiansminde[3] i Agtrup Vig,Elvig Høj[4] og Løveroddepavillionen[5].
Kolding Havn omsatte i 2007 1,28 millioner tons gods over kaj.[6]
Naturen
Fjorden munder ud i Lillebælt, som er hjemsted for flere tusinde marsvin[7]. Det er den eneste fastboende hval i danske farvande, og den observeres tit i fjorden. De store dybder i bæltet tiltrækker mange fisk som torsk, sild og havørred og mange andre arter, og disse fisk kan fanges i fjorden.