Knivholt (også Knivholt Herregård eller Knivholt Gård, men egentlig Knivholt Hovedgaard) er en gård beliggende umiddelbart vest for Frederikshavn ved hovedvejen til Hjørring. Gården er oprindeligt fra 1300-tallet, men har været brændt ned flere gange. Gården bliver en hovedgaard i 1419. I 1600-tallet overtages flere af gårdene af officerer fra flåden. De nuværende bygninger er fra 1700-tallet og er renoveret efter længere tids forfald i 1990erne.
Gården var under 2. verdenskrig udgangspunkt, da tyskerne opførte Flyveplads Frederikshavn. En del af flyvepladsen som besættelsesmagten byggede, var to værkstedshangarer. I den ene af dem er der i dag en udstilling om flyvepladsen.