Klaus Rifbjerg (født 15. december1931, død 4. april2015)[1] var en danskforfatter. Han voksede op på 1930'ernesAmager (boede ved sin død i Spanien og i Skodsborg). Han debuterede i 1956 med digtsamlingen Under Vejr med mig selv. Klaus Rifbjerg, populært kaldet Store Klaus, var kendt for ofte at berette om sit eget barndomsliv.
Med digtsamlingen Konfrontation1960 indledte han en helt ny tilgangsvinkel til den moderne tilværelse, og digtsamlingen kom til at stå for 1960'ernes konfrontationsmodernisme. Med samlingen Amagerdigte fra 1965 slog Klaus Rifbjerg en ny tid an og var på forkant med 1970'ernes enkelhed. Bogen viste bl.a. forfatterens store kærlighed til det almindelige. Klaus Rifbjergs mest ansete tidlige værk er Den kroniske uskyld fra 1958,[2] der senere blev filmatiseret i 1985.[3]
Med et modernistisk forfatterskab, der spænder over mere end 50 år og med en produktion af to til tre værker årligt, har Rifbjerg sat sig dybe spor i det litterære og kulturelle Danmark.[4]
Genremæssigt spænder forfatterskabet vidt: Fra en lytterroman, et kollektivt eksperiment i 1972 skrevet i samspil med DR's lyttere til indlevende fortællinger som Esbern2005. Fra enkle sanseligt nærværende digte som i Under vejr med mig selv1956, over komplekse eksperimenterende lyriske udtryksformer i '60erdigtene, til en melankolsk tone som i Septembersang1988. Fra det enkle drama som i filmen Weekend1962 til det minutiøse tidsbillede i radiodramaet Vores år, 1982.
Det vakte opsigt, da Klaus Rifbjerg den 6. juli 1970 røg hash på Kulturministeriets trappe sammen med Ebbe Kløvedal Reich, Niels Skousen, Charlotte Strandgaard og Jesper Jensen i en aktion mod kulturministeriets lukning af et kunstnerisk tilholdssted for den mere radikale ungdom.[5]
Uden for Danmark er Klaus Rifbjerg anerkendt som en betydningsfuld forfatter, lyriker, dramatiker og journalist. Dele af forfatterskabet er oversat til det europæiske og amerikanske marked.[9] Rifbjerg engagerede sig også i kampen for økologi og gode råvarer i det danske køkken.
Klaus Rifbjerg var fra 1959-1971 litteratur-, film- og teaterkritiker i dagbladet Politiken.[14] Han var desuden i en årrække litterær direktør for forlaget Gyldendal.[15] Han har portrætteret sig selv i Sådan – en livsreportage, 1999.[16]
I 2006 blev Klaus Rifbjerg med novellesamlingen Og andre historier sammen med 11 andre danske forfattere en del af den danske kulturkanon.[17] Efter Rifbjerg var afgået ved døden, var Benny Andersen den eneste nulevende forfatter, repræsenteret i kanonen.
Privatliv
Klaus Rifbjerg var fra 1955 og frem til sin død gift med oversætteren Inge Rifbjerg. De er forældre til oversætter Lise Rifbjerg, journalist Synne Rifbjerg og jazztrommeslager Frands Rifbjerg.[18]
Mindeord
Efter Klaus Rifbjerg var afgået ved døden, bragte de førende medier i hele Norden nekrologer. To træk ved hans forfatterskab og personlighed blev nævnt i de fleste af disse mindeord: Evnen til at udtrykke sin "sanselighed" på tryk, bruge erindringen som basis for sine udtryksformer og en helt usædvanlig arbejdsiver, som udmøntede sig i mere end 150 bogudgivelser.[19][20] Rifbjergs deltagelse i samfundsdebatten som revser af magthaverne fremhæves ligeledes:
»Han boltrede sig i alle genrer. Og han gjorde det med en ubesværethed og adgang til sproget - et greb om sproget - som var helt særegent for ham«, forklarer Johannes Riis, der især også vil huske Rifbjerg for sin rolle som samfundsprovokatør (...) Faktisk som »samfundsrevser«.[19]
Mindesmærke
I 2019 blev skulpturen Rifbjerg var her rejst i Rifbjergs barndomskvarter på Amager. Skulpturen er designet af den prisbelønnede danske billedkunstner René Schmidt.[21]
Bibliografi
Dragespringvandet med kampen mellem en tyr og en drage. I en scene i Rifbjergs roman Den kroniske uskyld beskrives karakteren Tores "fald" i Dragespringvandet.
Romaner
Klaus Rifbjerg læser op til jazzmusik (Aarhus 2009) Foto: Hreinn Gudlaugsson
Don Olsen kommer til byen (1964) (en del af manuskriptet) men sprang fra, og frabad sig om at blive krediteret på filmens fortekster, manuskriptet færdig gjort af Aage Stentoft
Peter Michael Lauritzen (udg.), Rifbjerg på kornet, Gyldendals Julebog 2006. ISBN87-02-05572-4.
Jørgen Dines Johansen og Johs. Nørregaard Frandsen (red.), Skyld og uskyld i mellemtiden. Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld, 2012. (Heri: Aage Jørgensen, "Klaus Rifbjerg-litteratur - et skønsomt udvalg", s. 159-84.) ISBN978-87-7674-609-4
