Klaus Neiiendam (født 21. juni 1938 i Hellerup, død 16. august 2010)[1] var en dansk ph.d. og teaterhistoriker.
Klaus Neiiendam, der var barnebarn af skuespillerne Sigrid Neiiendam og Robert Neiiendam,[2] blev student fra Østre Borgerdydskole i 1957, tog filosofikum i 1958 og blev mag.art. i teatrets æstetik og historie fra Københavns Universitet i 1966.[1]
Fra 1957 til 1983 var han ansat ved Teaterhistorisk Museum på Christiansborg, som hans farfar i sin tid grundlagde. Derudover var han 1961-1964 museumsassistent på Nationalmuseet og underviste i tre år i teaterhistorie på Privatteatrenes Teaterskole og Statens Teaterskole.[1]
Fra 1966 fungerede han som undervisningsassistent og siden amanuensis ved Det Teatervidenskabelige Institut ved Københavns Universitet. Her blev han i 1975 lektor og i 1984 ph.d. på en afhandling om skuespillerinden Caroline Walter. Han enagerede sig også i universitetets øvrige liv og havde sæde i flere af dets styrende organer, eksempelvis faktultetsrådet på Humaniora fra 1977 til 1986.[1] Han var lektor frem til 2005.
Klaus Neiiendam var forfatter til en lang række værker indenfor dansk og europæisk teaterhistorie, heriblandt Middelalderteatret i Danmark fra 1986, The Art of Acting in Antiquity fra 1992 og Perspektivscenens oprindelse fra 2003.[2]
Han var desuden formand for Guldalderinstituttet fra 1999 og sad i bestyrelsen for Selskabet for Dansk Teaterhistorie. I 1970 modtog han Carl Jacobsens Museumsmandslegat.[1]
Klaus Neiiendam er begravet på Vestre Kirkegård i København.[1]
Referencer