Kirkbi A/S er et dansk investerings- og holdingselskab, der som sin primære aktivitet ejer 75 procent af LEGO Group. Selskabet har en egenkapital på 76,3 mia. kr. (2017).[1]
Navnet Kirkbi refererer til LEGO's stiftere, familien Kirk Christiansen og Billund, hvor virksomheden har hovedsæde.
Virksomheden har også aktiviteter på Østergade i København.
Kirkbi er organiseret som et aktieselskab og privatejet af medlemmer af Kirk Kristiansen-familien, heriblandt Kjeld Kirk Kristiansen, Sofie Kirk Kristiansen, Thomas Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard.
Udover hovedaktionærposten i LEGO ejer Kirkbi A/S 50 procent af Merlin Entertainments Group, som blandt andet driver Legoland-parkerne over hele verden,[2] samt 100% af Interlego AG, Schweiz. I 2014 overtog Kirkbi A/S den tysk-amerikansk ildslukkere-producent minimax fra Bad Oldesloe.[3]
Kirkbi A/S blev i sin nuværende form dannet i 2008 ved at sammenlægge Lego Holding A/S og Kirkbi Invest A/S.
Siden 1. marts 2010 har Søren Thorup Sørensen været Kirkbis administrerende direktør.
Se også
Referencer