King Street Station er en jernbanestation i Seattle, delstaten Washington i USA. Den ligger mellem gaderne South King og South Jackson og Second og Fourth Avenue South i kvarteret Pioneer Square i Seattle, lige syd for centrum.
Siden begyndelsen af 1990'erne har stationen været under renovering i forskellig grad, for at tilbageføre ombygninger foretaget i midten af 1900-tallet, herunder genetablering af den elegante ventesal. King Street Station blev købt af byen Seattle i 2008 for 10 millioner dollar, og restaureringen forventes afsluttet i 2012, efter at der nu er tilstrækkeligt med midler til det.[1]