Kim Song-ae ( hangul: 김성애, født Kim Song-pal den 29. december 1924, død september 2014)[5] var en nordkoreansk politiker, der var førstedame fra 1963 til 1974. Hun var den anden hustru til Nordkoreas grundlægger Kim Il Sung.
Hun blev gift med Kim Il Sung i 1952.[6][7][6]
Fra midten af 1960'erne til midten af 1970'erne havde Kim Song-ae angiveligt betydelig indflydelse i Nordkorea.[8]
Ifølge Jang Jin-sung ønskede Kim Song-ae at lade hendes søn Kim Pyong-il blive arvtager til Kim Il Sung i stedet for at lade Kim Il sungs første søn fra sit første ægteskab, Kim Jong Il, være arvtager.[8] Hun havde støtte hertil i en fraktion af det nordkoreanske lederskab.[8] I 1970'erne anså flere i partiet, at hun havde opnået for stor indflydelse og begyndte at modarbejde hende.[8] Samtidig blev hendes stedsøn Kim Jong Il udpeget til arving efter Kim Il Sung, og Kim Jong Ils fraktion arbejdede på at fjerne hende fra indflydelse.[8][9] I 1976 blev Kim Song-ae frataget sine politiske poster.[8] Kim Song-ae og hendes støtter blev angiveligt placeret i husarrest i 1981.[8]
I 1993 blev hun genindsat som formand ofr Nordkoreas kvindeforbund, men uden formel magt, og hun blev fjernet igen fra posten i 1998.[10] Efter 1998 er kun lidt infomration om hende sluppet ud af Nordkorea.[11]
Der verserer rygter om at hun døde i en bilulykke i Beijing i juni 2001.[11] Ande forlydende angiver, at hun var i live i juli 2011. I 2012 oplyste en nordkoreansk afhopper, at Kim Song-ae var blevet erklæret sindssyg i begyndelsen af 1990'erne.[9]
Det er senere rapporterer, at hun døde i 2014,[5] hvilket er blevet bekræftet af Sydkorea i december 2018.[12]
Referencer
| Spire
|