James Kenneth "Kenny" Perry (født 10. august 1960 i Elizabethtown, Kentucky, USA) er en amerikansk golfspiller. Han står (pr. september 2010) noteret for 14 sejre på PGA Touren. Hans bedste resultat i en Major-turnering er en 2. plads ved US PGA i 1996 samt en 2. plads ved US Masters i 2009 efter omspil.
I 2004 og 2008 repræsenterede han det amerikanske hold ved Ryder Cuppen.