* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 13. juni 2019.
† Kampe (mål).
Kasper Winde Risgård (født 4. januar1983 i Aars) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller, der i størstedelen af sin karriere spillede for AaB.[2] I perioden 2009-2013 forsøgte han sig i tysk og græsk fodbold samt hos ligarivalerne fra Silkeborg IF, inden han vendte tilbage til AaB.[3]
Han spillede tre kampe for Danmarks U/20-landshold og en enkelt kamp for Danmarks ligalandshold.
Karriere
AaB
Risgård spillede oprindeligt i Aars IK, inden han skiftede til AaB som andetårs juniorspiller i 1999.[1]
Kasper Risgård blev introduceret til professionel fodbold sent i Superligaen 2002-03, da AaB overraskende befandt sig kæmpende i bunden af tabellen. Risgård spillede nogle fine kampe, blandt andet med et mål i DONG Cup-semifinalen mod Brøndby IF[4] og en vital vinder mod Køge Boldklub.[5]
I løbet af de næste sæsoner faldt Risgård længere væk fra førsteholdet og blev til sidst lånt ud til de lokale rivaler FC Nordjylland.[6] Da han vendte tilbage til AaB, forblev han væk fra førsteholdet, men på grund af mange skader, fik Risgård en ny chance som central forsvarsspiller i slutningen af Superligaen 2005-06, hvor han spillede godt i et halvt år, før han blev flyttet længere frem på banen i efteråret af Superligaen 2006-07. Denne gang flyttede AaB’s træner Erik Hamrén ham til en position som defensiv midtbanespiller, hvor han viste sig som en vigtig førsteholdsspiller. På grund af en række imponerende præstationer både i Superligaen og UEFA Cup efterudtog den danske landstræner Morten Olsen ham til ligalandsholdet.[7]
Den 31. august2010 underskrev Risgård en toårig aftale med den græske Superleague-klub Panionios GSS.[10] Han blev fritstillet fra sin kontrakt med Panionios i februar 2011, da Paninios ikke betalte løn i fire måneder.[11]
Silkeborg IF
Den 1. marts2011 underskrev Risgård en toårig aftale med den danske Superliga-klub Silkeborg IF.[12] Da handlen fandt sted udenfor transfervinduet, skulle kontrakten godkendes af UEFA, før han kunne spille for Silkeborg.
AaB
Den 19. juli2013 underskrev Kasper Risgård en etårig aftale med barndomsklubben AaB.[13] Den 29. januar2014 blev aftalen forlænget med yderligere tre år frem til slutningen af 2016,[14] som igen den 8. marts2016 blev forlænget med to år.[15]