Karlsø er en sø sydøst for Bryrup i Silkeborg Kommune. Den har afløb til nabosøen Bryrup Langsø mod nordvest.
Karlsø er næringsrig og uklar, men er inde i en positiv udvikling efter afskæring af spildevand. De senere år har miljøtilstanden dog været ustabil. Søen har således i perioder været fyldt med vandplanten vandpest.
Fra en P-plads på Kæmpesmøllevej, der løber mellem Bryrup Langsø og Karlsø, udgår en afmærket, 1,5 km lang rute omkring Karlsø. I den østlige ende af søen kan man bade, og der er borde og bænke.
Eksterne kilder/henvisninger
56°0′49.09″N 9°32′33.1″Ø / 56.0136361°N 9.542528°Ø / 56.0136361; 9.542528