Karel-Doorman-klassen også kaldet M-klassen (M for multi purpose) er en fregat-type bygget til Koninklijke Marine. De 8 fregatter i klassen indgik i flåden i første halvdel af 1990'erne. Fra 2004 er 6 af skibene blevet solgt til andre flåder.
Historie
Planlægning og konstruktion
Man begyndte planlægningen af Karel-Doorman-klassen i 1977 som erstatning for de aldrende antiubådsdestroyere i Roofdier-klassen der var et levn fra 2. verdenskrig. Den hollandske marine begyndte at lægge en større vægt på skibenes overlevelsesevne, ved at formindske skibenes radar-, akustiske og infrarøde signaturer. Da det i 1984 stod klart at fregatterne i Van Speijk-klassen også stod til en snarlig udfasning, blev det besluttet at Karel Doorman-klassen ikke blot skulle være antiubådsfregatter, men også skulle være udrustet til luftforsvar. Kølen blev lagt på det første skib i klassen, Hr.Ms. Karel Doorman (F827) den 26 februar 1985 ved Royal Schelde værftet og skibene blev løbende leveret i frem til 1995.
I 1997 blev alle skibe i klassen udrustet med en forbedret navigationsradar af typen Scout fra Thales Gruppen. Radaren er designet til at være svær for ESM-udstyr at opfange.
Salg
På grund af de forskellige indsatsmuligheder, viste flere lande interesse for skibsklassen. Efter lange forhandlinger blev der solgt 2 enheder til den chilenske flåde. Disse blev taget i brug af Chile i 2005. I 2005 blev 2 fregatter solgt til Belgien for 296,6 millioner dollars, disse to skibe blev taget i brug i 2007.[1] I maj 2006 udviste Portugal første gang interesse i at anskaffe sig 2 skibe til erstatning af den forældede skibe af João-Belo-klassen. Aftalen kom i hus i november samme år og 16. januar 2009 blev det første skib overført, og det andet skib blev overført den 15. januar 2010.
Skibe i klassen
Pennant
|
Navn
|
Kølen lagt
|
Søsat
|
Indgået
|
Skæbne
|
Kaldesignal
|
F930 |
Leopold I |
26. februar 1985 |
20. april 1988 |
31. maj 1991 |
ex-Karel Doorman (F827), overført til Belgien den 29. marts 2007 |
ORJP
|
F931 |
Louise-Marie |
6. november 1985 |
21. januar 1989 |
28. november 1991 |
ex-Willem van der Zaan (F829), overført til Belgien den 25. august 2006 |
ORJQ
|
18 |
Almirante Riveros |
28. oktober 1986 |
9. december 1989 |
26. februar 1993 |
ex- Tjerk Hiddes (F830), overført til Chile den 3. februar 2006 |
-
|
F831 |
Van Amstel |
3. maj 1987 |
19. maj 1990 |
27. maj 1993 |
I tjeneste |
PAME
|
15 |
Almirante Blanco Encalada |
8. februar 1989 |
7. september 1991 |
15 december 1993 |
ex-Abraham van der Hulst (F832), overført til Chile i 2004 |
-
|
F333 |
Bartolomeu Dias |
10. januar 1990 |
16. maj 1992 |
2. juni 1994 |
ex-Van Nes (F833), overført til Portugal 20. december 2007 |
CTFM
|
F334 |
D. Francisco de Almeida |
7. juni 1990 |
21. november 1992 |
1. december 1994 |
ex-Van Galen (F834), overført til Portugal den 1 november 2009 |
CTFN
|
F828 |
Van Speijk |
1. oktober 1991 |
26. marts 1994 |
7. september 1995 |
I tjeneste |
PAMB
|
Referencer, kilder og eksterne links