Lige nord for byområdet ligger en seismologisk station.
Historie
Under 2. verdenskrig blev der bygget en nazistiskkoncentrationslejr i Karasjok: Lager IV Karasjok (tysk for "Karasjok lejr nummer 4", norsk: Karasjok fangeleir).[2][3] Lejren blev drevet af SS, og den var blandt[4] de første fire nazistiske koncentrationslejre i Nordnorge.
I juli 1943 blev 374 politiske fanger og krigsfanger (for det meste jugoslaviske) indsat i koncentrationslejren. De fik som opgave at udvide vejen til Karigasniemi, Finland.[5] Disse fanger byggede "blodveien" til Finland, hvorefter de blev henrettet. Efter fire eller fem måneder havde blot 111 af disse fanger overlevet.[5] Ved afslutningen af fangernes ophold i Karasjok, kort før transporten fra Karasjok, blev 45 fanger massakreret med skydevåben.[5]
Efter 2. verdenskrig
Sametinget blev åbnet af H. M. kong Olav V 9. oktober 1989.
Infrastruktur
Fra Karasjok går E6 nord over til Lakselv og øst over til rigsgrænsen til Finland. Fra Kautokeino i sydvest kommer riksvei 92 og går fra tingstedet (Karasjok tettsted) videre langs den sydlige bred af floden Kárášjohka.[6]
^Timm C. Richter. Krieg und Verbrechen: Situation und Intention: Fallbeispiele. 2006. p. 114
^Sigurd Bakke Styrvold, "Heil og Sæl. Jeg er utdannet morder!" - Den norske SS Vaktbataljon 1942 – 45"(PDF), MA in history - University of Oslo (norsk), s. 14, Det fantes på forskjellige tidspunkter flere serberleire i Norge, men de norske vaktene gjorde bare tjeneste i de fire første; Lager I Beisfjord, Lager II Elsfjord, Lager III Rognan (også kjent som Botn) og Lager IV Karasjok