I 1995 dukkede en række skandaler op til overfladen vedrørende inhumane indvielsesritualer, hvor menige blev udsat for forskellige krænkelser på marinestationen. Disse var med til at starte en generel diskussion om indvielsesritualer i forsvaret.
Stedet blev oprindeligt oprettet af amerikanerne i 1942, under 2. verdenskrig, som marinestation for at beskytte kryolitbruddet. Amerikanerne kaldte basen for Bluie West Seven.
Bygden Arsuk, der ligger nær Ivittuut, hed under 2.verdenskrig Bluie West Two.
Socialvæsen
Bygden har en skole, kaldet Ivittuut skole, der blev bygget i 1982 og ligger sammen med kommunens hovedadministration. Der er også børnehave i forbindelse med skolen. Undervisningen dækker 1. til 10. klassetrin, men på grund af få elever deles eleverne ind i kun to klasser. Skolen har to lærere og nogle vikarer.