Kaldbaksbotnur er en lille bebyggelse i bunden af Kaldbaksfjørður på den færøske ø Streymoys østkyst. Kaldbaksbotnur lå tidligere i Kaldbaks kommuna, men blev indlemmet i Tórshavnar kommuna i 1976. Kaldbaksbotnur består kun af et gårdbrug. Vejen til nabobygden Kaldbak blev færdiggjort i 1977, og de to steder fik vejforbindelse til resten af Streymoy i 1980. Kollfjarðartunnilin(nl) mellem Kaldbaksbotnur og Signabøur åbnede i 1992. Lige over Kaldbaksbotnur ligger Mjørkadalur. 1. januar2009 havde Kaldbaksbotnur 8 indbyggere, mod 13 i 1985.[1]