Julius Cohnheim |
---|
|
|
Født | 20. juli 1839 Demmin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
---|
Død | 15. august 1884 (45 år) Leipzig, Sachsen, Tyskland |
---|
Nationalitet | Tysk |
---|
Ægtefælle | Martha Cohnheim |
---|
Barn | Otto Kestner |
---|
|
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Philipps-Universität Marburg, Julius Maximilians Universitet Würzburg, Greifswald Universitet |
---|
Elev af | Rudolf Virchow |
---|
Medlem af | Saksiske Videnskabernes Akademi (fra 1884) |
---|
Beskæftigelse | Anatom, universitetsunderviser, patolog, læge |
---|
Fagområde | Patologi |
---|
Arbejdsgiver | Leipzig Universitet, Christian-Albrechts-Universität, Universitetet i Wrocław |
---|
Arbejdssted | Kiel, Wrocław, Leipzig, Berlin |
---|
Elever | Ludwig Brieger |
---|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
|
Julius Friedrich Cohnheim (født 20. juli 1839 i Demmin i Pommern, død 14. august 1884 i Leipzig) var en tysk læge, far til Otto Cohnheim.
Efter at have studeret ved forskellige tyske universiteter blev han 1864 assistent hos Virchow. 1867-72 var han professor i almindelig patologi og patologisk anatomi i Kiel, 1872-78 professor i de samme fag i Breslau og fra 1878 til sin død professor i almindelig patologi og direktør for det patologiske institut i Leipzig.
Cohnheim var den første, der anvendte frysning af væv for at kunne undersøge dem friske uden hærdning. Af stor betydning var hans påvisning af de hvide blodlegemers udtræden af blodkarrene ved betændelse, idet han derved godtgjorde, at puslegemerne væsentligst er hvide blodlegemer og ikke opståede ved en deling af bindevævscellerne.
Af hans arbejder handler de vigtigste om betændelse, om embolier og om tuberkulose. Den sikre metode til påvisning af tuberkulose ved
indpodning i en kanins forreste øjenkammer skyldes Cohnheim i forbindelse med den danske bakteriolog C.J. Salomonsen. Cohnheims samlede afhandlinger, ledsagede af en biografi, er udgivne af Ernst Leberecht Wagner (Leipzig 1885).
Kilder
- Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.