Kommunevåbenet for Jondal viser tre skråtstillede bådshager, i guld på rød bund. Bådshagerne skal vise fremad og samtidig vise hvor vigtig båden var for arbejde og transport i Jondal.
1. januar 2020 blev Ullensvang lagt sammen med Odda og Jondal til én kommune med navnet Ullensvang, og kommunens administration placeret i Odda.[1][2]
Udsigt mod vest over Jondal centrum
Areal og befolkning
De fleste af indbyggerne bor i Kysnesstrand, Torsnes, Solesnes, Svåsand, Jondal og Herand. Indover mod Folgefonna ligger bygderne Nedre og Øvre Krossdalen.
Dele af isbræenFolgefonna ligger i kommunen. Folgefonn sommerskicenter har vintersportstilbud det meste af året.
Erhvervsliv
Jondal kirke.
Akvakultur er blevet en vigtig næringsvej i de senere år. Aqua Farms byggede i 1986 et ørredanlæg i Herand. Det beskæftigede 12-15 personer i 2006.
I Jondal ligger Norges ældste skiferbrud, Kvernurdi (urd = stenrøs), som omtales i et diplom fra 1421, da Bård Sigurdsson på Torsnes blev ejer af stenbruddet. Ud fra navnet må det allerede have været i brug som leverandør af kværnstene. Tagsten er blevet udtaget siden slutningen af 1700-tallet. Skiferbruddene i Hordaland anvender sten fra bunden af de kaldonske skyvelag, lige over fyllitten, som igen ligger over grundfjeldet. Disse typer skifer er normalt omdannet sandsten, undtagen skiferen fra Sålesnes i Jondal. Den er en kraftigt sammenpresset granit, en granitgnejs, oprindeligt indeholdende store krystaller af rød kalifeldspat, sammen med kvarts. De centimeterstore feldspatkrystaller er under sammenpresningen meget formindsket under sammenpresningen, der fandt sted under den kaledonske bjergkædedannelse. Rester af nogle krystaller ses stadig som røde "øjne" eller "knuder" i skiferen. Ellers er feldspatkornene i stor grad omdannet til lys glimmer.[3]
Seværdigheder
Helleristningerne på Bakke ved Herand.
Der er registreret i alt 85 figurer som helleristninger i Kalhagen på Bakke ved Herand. Der er skibe, ringe og geometriske figurer og - meget ualmindeligt - mange menneskeskikkelser, i alt 23. De har ophav i den norske jordbrugskultur i bronzealderen (1800 - 500 f.Kr.) som del af en soldyrkelse og en frugtbarhedskultus. Denne type jordbrugsristningar genfindes over hele Europa. Den lille dal på Bakke, med solvarm muldjord, har måske tjent som et helligsted anvendt til bronzealderens kultiske handlinger.[4]
Jondal kirke. På grunden lå tidligere en stavkirke, der til sidst var så forfalden, at den måtte rives. I starten af 1700-tallet blev der så opført en trækirke, der blev stående, til den nuværende kirke blev rejst i 1888.[5]
