1866 fik han Ryslinge Sognekald, der var blevet ledigt ved Birkedalsafskedigelse. Her samlede han en talrig menighed om sig, og forholdet til valgmenigheden blev efterhånden godt; Clausen lærte en del af grundtvigianerne, uden selv at komme til at høre til partiet. Han oprettede en højskole, som siden er blevet en af de betydeligste i landet.
1877 forflyttedes han til Nørre-Lyndelse, 1885 til Sankt Peders Kirke i Slagelse og 1895 til Vonsild. 1874 udtrådte han af Indre Missions bestyrelse, men vedblev at være en god ven af Indremissionen og af Vilhelm Beck. Han havde et varmt hjerte for folk og fædreland og virkede ivrigt for forsvarssagen (Om vort Fædrelands Forsvar1879).