Jerntæppet

Jerntæppet

Jerntæppet er et politisk metafor, der beskriver den politiske grænse, der fra afslutningen af 2. verdenskrig og indtil ophøret af den kolde krig i 1991 delte Europa i to dele; et Vest- og et Østeuropa. Begrebet symboliserer Sovjetunionens bestræbelser på at begrænse sine og sine satellitstaters kontakter med Vesten, Vestens allierede og neutrale stater i Europa. Øst for Jerntæppet var de lande, der var under indflydelse af Sovjetunionen, hvorimod der vest for Jerntæppet var lande, der var medlemmer af NATO eller formelt neutrale.

Begrebet kom senere til at omfatte installationerne langs den 7.000 km lange fysiske grænse mellem Øst og Vest og instalationerne ved grænsen i form af pigtrådshegn, landminer m.v. Nationerne øst for Jerntæppet var Polen, DDR (Østtyskland), Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Albanien (udmeldte sig af Warszawapagten i 1968) og Sovjetunionen.

Udtrykket stammer fra teatret, hvor et jerntæppe var et sikkerhedstæppe vævet af jerntråde og asbestfibre, der blev hejst ned forrest i sceneåbningen. I tilfælde af brand kunne det forhindre - eller forsinke - ilden i at brede sig. Brugen af metaforen "Jerntæppet" er blevet benyttet helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Udtrykket blev gjort berømt, da Winston Churchill i en tale 5. marts 1946 i Fulton i Missouri anvendte metaforen for situationen i Europa efter krigens afslutning.[1]

Rester af jerntæppet i Tjekkiet i 2007

Se også

Referencer

  1. ^ Feuerlicht, Ignace (oktober 1955), "A New Look at the Iron Curtain", American Speech, 30 (3): 186-189, doi:10.2307/453937, JSTOR 453937
Spire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

48°52′33″N 15°52′25″Ø / 48.87583°N 15.87361°Ø / 48.87583; 15.87361