Han udgav 1820Haandbog for Præsten som gejstlig og verdslig Embedsmand. Skriftet fik en hård medfart af Kolderup-Rosenvinge, der kalder det "et fragmentarisk Agregat af nyere Lovbestemmelser, der ikke have anden indvortes Forbindelse end den, at de angaa samme Gjenstand og udvortes ere sammenknyttede ved Inddelinger og Overskrifter, der ikke sjældent ere upassende og ikke svare til Indholdet. Faa den Maade faar Læseren lige saa lidt nogen klar Oversigt over Præstens Embedsstilling i Almindelighed som fuldstændig Kundskab om de forskjellige Forretninger, Præsten har at udføre" (Maanedsskrift for Litteratur VII, 314). Det er også vist nok, at ordningen var uheldig, ligesom der var fejl i enkelthederne; men bogen afhjalp, som den var, et savn i gejstligheden. Under lidt forandret titel udkom 1834 2. og 1842-43 3. oplag. Til den sidste udgave, der var i to bind, føjedes 1851-57 et 3. og 4. bind. Hans ovennævnte søn E.H. Møller udgav den 1867 og 1879 i helt omarbejdet skikkelse.
Møller har foruden nogle gejstlige taler udgivet Forsøg til en økonomisk-statistisk Beskrivelse over Danmarks gejstlige Embeder, der ikke blev fuldendt (otte hæfter, 1835-44). Sønnen har sat ham et smukt minde i Den gamle Præstegaard.
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx: {{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}} og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.
