En lille kilometer syd for Janderup finder man Janderup Kirke, beliggende tæt ved Varde Å. I selve byen ligger Janderup Mejeri der blev opført i 1883. I dag planlægger man at gøre mejeriet til et kultursted for lokalområdet.
På det sportslige område fusionerede Janderups lokale fodboldklub (JFS) i 1986 med naboklubben i Billum, til den nuværende boldklub Janderup Billum Samarbejde. Der spilles på flere stadioner i kommunen. Foruden fodbold dyrker moderklubben, JFS, badminton og gymnastik i Janderup Hallen.
I årene 1868 til 1918 lå Janderup Højskole på stedet (også stavet: Jandrup).