Dunbar var kadet på United States Naval Academy ved Annapolis og her en del af otteren, som vandt OL-udtagelsesstævnet i 1952.[1] Ved OL 1952 i Helsinki stillede han og resten af besætningen, Dick Murphy, Bill Fields, Frank Shakespeare, Bob Detweiler, Henry Proctor, Wayne Frye, Ed Stevens og styrmandCharley Manring, op som store favoritter; amerikanerne havde vundet samtlige de OL-otterkonkurrencer, de havde stillet op i. Der deltog i alt 14 både i konkurrencen, hvor amerikanerne uden problemer vandt deres indledende heat og semifinale. I finalen blev USA i begyndelsen truet af den sovjetiske båd, men amerikanerne holdt dem væk og sejrede med et forspring på fem sekunder ned til Sovjetunionen, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[2]
Dubar vandt det amerikanske collegemesterskab i otteren samt Eastern Sprints tre gange.[1]
Videre karriere
Han fik eksamen fra akademiet i 1955 og skabte sig derpå en karriere, primært i US Air Force. Han deltog i Vietnamkrigen og fløj mere end hundrede missioner, særligt i F-105 Thunderchief-fly, hvorunder han gjorde sig fortjent til adskillige udmærkelser.[1]