Jakob Emanuel Handmann var det 9. barn af Johann Jakob Handmann, en bager og senere foged i Waldenburg, og hans kone Anna Maria Rispach. Mellem 1735 og 1739 lavede han en læreplads som stukkatør og studerede maleri i Schaffhausen hos maleren og stukkatøren Johann Ulrich Schnetzler. Han lavede studieture til Paris, Rom og Napoli. I Paris han arbejdede i studiet af Jean Restout II, som påvirkede hans arbejde. I 1742 Handmann rejste gennem Frankrig at finde beskæftigelse i et portræt studie i partnerskab med maleren Hörling. I partnerskabet med Hörling var Handmanns opgave hovedsagelig at male hovedet på modellerne. I Italien arbejdede han blandt andre i studierne i Marco Benefial og Pierre Subleyras i Rom. Der kopierede han hovedsageligt mesterværker fra antikken og renæssancen.
Ved juni 1746 var han tilbage i Schweiz. I 1747 han slog sig ned i Basel. I Basel åbnede han sit eget studie. Mange af hans klienter var patriciere fra byen og området af Bern. Takket være stiftet bekendtskab med estiskeadelsmandoberst Carl Friedrich von Staal, blev Handmann medlem af "Accademia Clementina" af Bologna i 1773. Bortset fra en tur til Tyskland i 1753 forlod han aldrig igen sit fædreland.
Litteratur og henvisninger
Thieme-Becker: Allgemeines Lexikon der bildenden Künstler von der Antike bis zur Gegenwart, Leipzig: Seemann, 1907–1950; Taschenbuchausgabe: München: DTV (1992) ISBN3-423-05908-7
Thomas Freivogel: Emanuel Handmann 1718–1781 – Ein Basler Porträtist im Bern des ausgehenden Rokoko, Licorne-Verlag (2002) ISBN3-85654-855-6
Thomas Freivogel: Emanuel Handmann – beliebtester Porträtist der Familie Tscharner!(online)Arkiveret 17. november 2015 hos Wayback Machine
Thomas Freivogel: Zwei Friedrich-Bildnisse von Emanuel Handmann. In: Jürgen Ziechmann (Hrsg.): Fridericianische Miniaturen Bd. 2 (OLDENBURG 1991), S. 189-201
