JAXA blev dannet d. 1. oktober 2003 som en fusion mellem de tre japanske rumfartsagenturer: NASDA, ISAS og NAL.
I 1998 affyrede Nordkorea et ballistisk missil henover Japan, dog uden sprænghoveder om bord. Manøvren skulle vise Japan at Nordkorea sagtens kunne nå Japan og i april 2003 opsendte NASDA derfor to IGS-spionsatellitter (Information Gathering Satellites), en optisk og en radartype, for at holde øje med Nordkoreas atomvåbenprogram. Fra at være et rent civilt rumprogram har det japanske nu også militære opgaver.
JAXA har udviklet et fragtrumskib til Den Internationale Rumstation kaldet HTV (H-II Transfer Vehicle) der blev opsendt første gang d. 10. september 2009.
Løfteraketter
Forgængeren NASDA anlagde rumhavnen på øen Tanegashima, 100 km syd for Kyushu. Tanegashima ligger på 30° 24’ nordlig breddegrad og giver raketterne en bedre starthastighed end fra selve Japan. Yoshinobu-startrampen på Tanegashima kan klargøre to H-2-raketter ad gangen. H-2 har kryogeniske rakettrin til at opsende tungere satellitter.
JAXA har overtaget Tanegashima som rumhavn samt NASDA's opbyggede netværk af jordstationer til at følge satellitterne: Hovedstationen Tsukuba 80 km fra Tokyo, Okinawa, Masuda (Tanegashima), Uchinoura (Kyushu), Kwajalein-atollen og Christmas Island.
GTO: Geostationary Transfer Orbit (250 km x 36.226 km, 28,5°) – til synkronbanen
LEO: Low Earth Orbit (300 km x 300 km, 30,4°) – HTV til ISS
LRB (Liquid Rocket Booster) var et ekstra LE-7A opbygget som H-2A's førstetrin. H2A212 skulle have ét og H2A222 to LRB koblet til – LRB blev droppet i 2003.
Til at opsende et ton i et lavt jordkredsløb har JAXA J-I tretrinsfaststofraketten. Førstetrinnet er en SRB fra H-2 og de øvre trin er fra ISAS's gamle Mu-3S-raket. J-I opsendes fra N-1's gamle startrampe Osaki på Tanegashima og kan klargøres på kort tid.
ISAS's gamle rumhavn Kagoshima lukkede JAXA i 2006 og dets raketter blev udfaset.
Astronautkorps
NASDA oprettede et astronautkorps til at flyve med NASA’s rumfærger. Den første japaner i rummet blev dog journalisten Toyohiro Akiyama, hvis arbejdsgiver Tokyo Broadcasting System købte et ophold på den sovjetiske rumstation Mir i 1990 til ham. NASDA gik med i Den Internationale Rumstation og har udviklet laboratoriemodulet Kibō (håb), der i 2008 og 2009 blev opsendt i tre dele af NASA’s rumfærger. JAXA overtog i 2003 NASDA's astronautkorps og Kibō.
Forgængeren ISAS opsendte Japans astronomisatellitter og rumsonder med sine M-3 (Mu = μ) og senere M-V tretrinsfaststofraketter fra Kagoshima-rumhavnen etableret på Kyushu på 31° 14’ nordlige breddegrad. Da JAXA assimilerede ISAS i 2003 blev de fremskredne projekter stadigt opsendt med M-V-raketter; resten blev redesignet til at blive opsendt med H-2A-raketterne. I 2006 blev Kagoshima reduceret til en satellitjordstation under navnet Uchinoura.
arbejdstitel
opsendt
raket
navn
opgave
MUSES-C
9. maj 2003
M-V
Hayabusa (vandrefalk)
indsamling af prøver fra asteroiden 23143 Itokawa. Minilander MINERVA svigtede. Retur til Jorden i juni 2010.
Gatland, K.: Space Technology, 1984, Salamander Books Ltd., ISBN0-86101-075-2
Helle og Henrik Stub: "Rejsen ud i rummet – de første 50 år", s. 240-43, kapitel 12 "Rumfarten drager mod Øst", 2007, Gyldendals Forlag, ISBN978-87-02-03974-0