Thieles første store internationale resultater opnåede han i firer uden styrmand, hvor han i 1976 var med til at vinde junior-VM for DDR, mens det året efter blev til sølvmedaljer ved junior-VM.[1]
Østtyskerne havde domineret firer med styrmand på seniorniveau i slutningen af 1970'erne og var derfor store favoritter ved OL 1980 i Moskva. Her kom Thiele med i stedet for Wolfgang Mager, men ellers bestod besætningen af verdensmestrene fra 1979: Andreas Decker, Siegfried Brietzke og Stefan Semmler. Med sikker sejr i indledende heat kvalificerede de sig direkte til finalen, og her var østtyskerne igen overlegne og vandt med mere end tre sekunders forspring til Sovjetunionen på andenpladsen, mens Storbritannien vandt bronze.[2]
Han kom senere med i otteren og var med til at blive nummer fire ved VM 1981, og i 1983 opnåede han samme resultat i fireren uden styrmand.[1] Han blev desuden østtysk mester i fireren i 1983.[3]
Senere karriere
Thiele var udlært elektromekaniker og arbejdede ved Leipzig hovedbanegård indtil den tyske genforening. Han blev senere ansat ved Technischer Überwachungsverein (TÜV) i Leipzig.[3]
