Ismail Gögenur

Ismail Gögenur
Født24. august 1973 (51 år)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ismail Gögenur (født 24. august 1973 i Danmark) er en dansk professor, dr.med. og overlæge ved Sjællands Universitetshospital, Køge.

Gögenur er født i 1973 i Danmark af tyrkiske forældre, der kom til landet i 1969.[1]

Gögenur blev cand.med. fra Københavns Universitet i 1999 og dr.med. samme sted i 2010. I 2012 blev han speciallæge og overlæge i kirurgisk gastroenterologi, i 2013 lektor og i 2014 professor ved Københavns Universitet. Han er kirurg og forsker bl.a. i behandlingsmetoder for kolorektal cancer (tyktarmskræft)[2] og personlig medicin. Siden 2018 har han øget interesse i at anvende kunstig intelligens til brug ved behandling af patienter med kræftsygdomme.

Gögenur er leder for en forskergruppe på ca. 50 medlemmer, som alle forsker i at forstå kirurgiens betydning for sundhed og sygdom.[3]

I 2019 stiftede han Clinical Academic Group - Personalized Oncological Surgery sammen med Professor Ali Salanti. Sammen leder de et netværk af forskere der har fokus på at integrere den nyeste viden indenfor kræftbehandling i laboratoriet til klinikken.[4]

Gögenur har været bestyrelsesmedlem i Islamisk-Kristent Studiecenter og Muslimernes Fællesråd, hvor han bl.a. var involveret i et initiativ for at opføre muslimske plejehjem.[5] Han har også rådgivet om etiske og sundhedsmæssige spørgsmål på hjemmesiden religion.dk drevet af Kristeligt Dagblad.[6]

Gögenur blev optaget i Kraks Blå Bog i 2017.[7]

Kilder

  1. ^ Tæt på døden. Artikel på religion.dk 5. august 2004.
  2. ^ "Ismail Gögenurs hjemmeside ved Sjællands Universitetshospital, Køge". Arkiveret fra originalen 27. september 2020. Hentet 9. juni 2017.
  3. ^ Our team. Center fro surgical science's hjemmeside, besøgt 1. juni 2020.
  4. ^ Velkommen til nye samarbejder der skal sikre patienter hurtigere gavn af forskning. GCHSP' hjemmeside, besøgt 1. juni 2020.
  5. ^ "Planer om muslimske plejehjem. Fra TV2's hjemmeside. Dateret 7. juli 2010". Arkiveret fra originalen 27. juni 2020. Hentet 9. juni 2017.
  6. ^ Islam: Livet er til låns. Artikel af Ismail Gögenur dateret 13. august 2004.
  7. ^ "Årets nyoptagne. Nye biografier i Kraks BLÅ BOG 2017-18, i alt 178 personer sorteret efter FAGGRUPPE. Besøgt 9. juni 2017". Arkiveret fra originalen 27. september 2018. Hentet 9. juni 2017.
Artiklen om Ismail Gögenur kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.