Indianas flag er blåt med en gul fakkel omgivet af nitten gule stjerner. Delstatens navn er indskrevet i en bue over stjernen som er placeret direkte over faklen. Flaget blev indført 31. maj 1917. Det er officielt i størrelsesforholdet 2:3 og 3:5.
Indianas flag blev til som følge af en konkurrence afholdt i 1916. Det er tegnet af Paul Hadley fra Mooresville i Indiana. Faklen symboliserer frihed og oplysning. Stjernerne repræsenterer Indianas plads som den nittende delstat i USA. De tretten stjerner i den ydre ring symboliserer de oprindelige tretten kolonier. De fem stjerner indenfor repræsenterer de næste fem delstater som gik med i unionen og den lidt større over faklen symboliserer Indiana.