Indenrigsministeren (færøsk: landsstýrismaðurin í innlendismálum eller innlendismálaráðharrin) var en ministerpost i Færøernes regering. Indenrigsministeriet blev oprettet i 2004 og nedlagt i 2013. I en periode i 2008, under Jóannes Eidesgaards anden regering, kaldtes dette ministerium Justitsministeriet, men forvaltede de samme opgaver. Nogle af Indenrigsministeriets opgaver omfattede kommunerne, udkants-Færøerne (Útoyggjar), politi, retsvæsen, trafik, miljøværn, udlændingesager og administration af valg. Da Aksel V. Johannesens regering blev dannet i september 2015, blev Indenrigsministeriet genetableret.
Referencer