Immervad Bro

Immervad bro

Immervad bro er en af kun en håndfuld bevarede broer på den gamle Oksevej i Sønderjylland. Det er en stenbjælkebro. Den er placeret i Aabenraa Kommune 3 km nord for Hovslund Stationsby. Immervad Bæk, som den krydsede, løber i dag på grund af vandløbsreguleringer, i et dybere leje under en moderne bro få meter nordpå, og det gamle åløb er derfor tørlagt.

Konstruktion

Immervad Bro er bygget i 1786, og den er som nævnt en stenbjælkebro. Modsat de senere byggede broer med hvælvede gennemløb har man her konstrueret broen med forbillede i tidligere broer af træ. Broen har to gennemløb, for det samlede spænd er så stort, at man har været nødt til at afstive konstruktionen med lodrette bropiller midt i åløbet. Selve broen dannes af vandrette stenbjælker, der er op til 4,35 m lange og alle udspaltet fra én og samme granitblok, som lå ved Fredhule nær Haderslev.

Se også

Ekstern henvisning

Spire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

55°09′25″N 9°21′02″Ø / 55.157°N 9.3505°Ø / 55.157; 9.3505