Idi Amin blev født nær byen Koboko i det nuværende nordvestlige Uganda. Hans fødselsår er ikke kendt, da der ikke blev foretaget fødselsregistreringer (forskellige kilder nævner alt fra 1923 til 1928). Faren var fra Kakwa-stammen og moren fra Lugbara-stammen. Forældrene blev skilt få år efter Amins fødsel, og han voksede op hos moren. Han modtog ingen formel uddannelse, men blev undervist på flere koranskoler. I 1946 sluttede han sig til King's African Rifles (KAR) i den britiske kolonihær som kok. Han steg til rang af løjtnant og deltog i britiske aktioner mod somaliske oprørere og derefter i nedkæmpelsen af Mau Mau-oprøret i Kenya.[4] Uganda opnåede uafhængighed fra Storbritannien i 1962, og Amin forblev i Ugandas hær, hvor han opnåede rang af major og blev udnævnt til kommandør for hæren i 1965. Da det gik op for ham, at Ugandas præsident Milton Obote planlagde at arrestere ham for korruption og tilegnelse af hærens midler, gennemførte Amin i 1971 et militærkup og erklærede sig selv som præsident.
I løbet af Idi Amins regeringstid gennem 1970'erne opstod tiltagende uro i landet som følge af Amins systematiske forfølgelse af visse etniske grupper og politiske dissidenter. Ydermere forværredes Ugandas internationale relationer drastisk grundet Amins støtte til terrorister, der i 1976 havde kapret et fly på vej mod Tel Aviv og holdt passagererne som gidsler på en militærbase nær Kampala under Amins beskyttelse. Israelske specialtropper nedkæmpede under Operation Entebbe de ugandiske soldater, der bevogtede det kaprede fly og befriede gidlserne, hvilket var et stort prestigetab for Idi Amin. Han forsøgte derefter at annektere TanzaniasKageraregion i 1978, hvilket førte til, at Tanzanias præsidentJulius Nyerere beordrede sine tropper til at invadere Uganda. Den tanzaniske hær og oprørsstyrker erobrede Kampala i 1979 og fordrev Amin fra magten. Amin gik i eksil, først i Libyen hos Gadaffi, derefter hos Saddam Hussein i Irak og til sidst i Saudi-Arabien, hvor han boede indtil sin død i 2003.[11]
Amins styre var karakteriseret ved gennemførelse af voldsomme overgreb på store befolkningsgrupper i landet. Store befolkningsgrupper blev systematisk dræbt og forfulgt, ligesom styret var præget af omfattende nepotisme og korruption. Internationale observatører og menneskerettighedsgrupper anslår, at mellem 100.000[12] og 500.000 mennesker blev dræbt under hans regime.[10]
Referencer
^Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.