Ida Lupino (født 4. februar1918 i London, død 3. august1995 i Los Angeles) var en engelskfødtamerikansk skuespiller, sanger, filminstruktør, skribent og producer. Hun indspillede 59 film gennem sin 48 år lange karriere og instruerede otte. Hun arbejdede primært i USA, hvor hun fik statsborgerskab i 1948.
Hun betragtes som en af de mest prominente filmskabere i 1950'erne i Hollywoods studiesystem, hvor hun skabte sit uafhængige produktionsselskab. Her var hun med til at skrive og producere flere socialt engagerede film, og hun var den første kvinde, der instruerede en film noir, Blafferen (The Hitch-Hiker, 1953). Blandt de øvrige film, hun instruerede, var En kvindes ansvar (Not Wanted, 1949) om en ugift kvindes graviditet (hun overtog opgaven for en syg mandlig kollega, men nægtede at få sit navn i rulleteksten), Never Fear (1950), der var delvist baseret på hendes egne oplevelser som polioramt, Outrage (1950), en af de første film, der åbent handlede om voldtægt, Jeg er bigamist (The Bigamist, 1953) og Engle uden vinger (The Trouble with Angels, 1966). Hendes korte, men umådeligt indflydelsesrige instruktørkarriere, hvor hun behandlede temaer om kvinder, der var fanget i sociale konventioner, typisk under melodramatisk eller noir-præget dække, er et banebrydende eksempel på tidlig feminisme i film.[1]
Lupino har desuden instrueret mere end hundrede episoder af tv-serier inden for genrer som westerns, overnaturlige historier, mordmysterier og gangsterfortællinger.[2]
Referencer
^Kemp, Philip (2007), 501 Movie Directors, London: Quintessence, s. 230, ISBN978-1844035731
^Acker, Alley, Reel Women – Pioneers of the Cinema, New York: The Continuum Publishing Company, s. 74-78, ISBN0826404995