Hun blev uddannet privatlærerinde fra Frk. Voldborg Jensens Pigeskole i Odense, og var en tid ansat som huslærerinde i Ryslinge Præstegård. Senere tog hun lærerindeeksamen i 1877 fra N. Zahles Skole i København og var frem til 1884 ansat som lærerinde ved skolen. Hun blev student fra Sørensens Kursus i 1882. Sammen med Rasmus Hansen og Juliane Blicher-Hansen, det tidligere forstanderpar på Ryslinge Højskole, stiftede hun Vældegaard Kvindeskole i Gentofte i 1884. Skolen tilbød dels højskoleundervisning, dels en lærerindeuddannelse. Allerede i 1889 vendte hun dog tilbage til Zahle, hvor hun underviste i svensk og dansk i semnarieafdelingen frem til 1899. Senere blev hun underviser i svensk ved Danmarks Lærerhøjskole fra 1895-1915.
I 1890 blev hun som første danske kvinde magister i nordiskfilologi ved Københavns Universitet. Ved siden af sin undervisning studerede hun litteraturhistoirie, skrev lærebøger, antologier og analyser. Den første udgivelse kom i 1873, men et af hendes hovedværker er Danske Folkeviser i Udvalg, som hun udgav i samarbejde med Axel Olrik i 1899 og 1909. Hun var desuden medforfatter på Emma GadsVort Hjem, der udkom 1903. Et andet af hendes større værker var oversættelsen af Selma Lagerlöfs gennembrudsroman, Gösta Berlings Saga, i 1892.
