Ida Cæcilie Rasmussen (født 18. september 1984)[1] er en dansk sangerinde og skuespillerinde.
Uddannelse og karriere
Som 18-årig flyttede hun til København og dannede bandet Atoi.[2]
I 2005 besluttede Rasmussen sig for at søge ind på Danmarks tre skuespillerskoler, hvor hun efter tre afslag kom ind på Statens Teaterskole på skuespillerlinjen i Odense. Hun blev færdig i 2012[1][3] og tilknyttet freelancer på Det Kongelige Teater i fem år,[2] hvor hun spillede med i Bunny Munro (2012-14), White Girl (2013), Roskilde Moments (2013-14), Erasmus Montanus (2014) og operaen Sol går op, Sol går ned (2015).[3]
I 2015 medvirkede hun derudover i Aveny-T og Aarhus Teaters John Lennon-teaterkoncert Imagine.[3]
Hun har også uddannet sig ved Syddansk Musikkonservatorium.[4] I 2016 modtog hun et legat fra Georg Philips Fond.[1]
Rasmussen har desuden lavet en monologrække for Statens Museum for Kunst, indtalt lydbøger og undervist. I 2018 medvirkede hun i forestillingerne Med mig selv i mine arme og Selvmordets anatomi på Teater Republik.[2]
Privatliv
Rasmussen er efter eget udsagn opvokset i et ”striktrøjehjem”, der var præget af historiefortælling og nysgerrighed. Hendes forældre var arkæologer, og deres arbejde medførte, at de bosatte sig på Marshalløerne i en periode af hendes barndom.
Hun er gift med Tomas Leth, der er Jørgen Leths yngste søn,[5] og blev i 2016 mor til Juno.[2]
Filmografi
Film
Tv-serier
Referencer
Eksterne henvisninger